Der har været stor tvivl om, hvad Sergio Busquets skal til sommer, hvor hans kontrakt med FC Barcelona udløber.

Hvis Sergio Busquets ønsker at forlade FC Barcelona til sommer, kan det ske kvit og frit, da han har kontraktudløb efter denne sæson.

LÆS OGSÅ: Medie afslører: Derfor skiftede Andreas Christensen til Barcelona

Den spanske midtbanespiller har været kædet sammen med flere klubber. Det omfatter blandt andet saudiarabiske Al Nassr, der siges at have givet ham et enormt tilbud.

Hertil har han også længe været rygtet til MLS, hvor især Inter Miami har været nævnt som destination.

Her kunne han potentielt være blevet genforenet med Lionel Messi, da han også har været rygtet til klubben. Meget tyder dog på, at han beslutter sig for at forlænge med PSG.

Ifølge journalist Javi Miguel kan dette betyde, at Busquets beslutter sig for at blive. Efter sigende skulle han foretrække at tage en sæson mere i den catalanske klub.

Xavi skulle være meget ivrig efter at sikre, at Busquets får en ny kontrakt, da han fortsat er en del af planerne for den kommende sæson.

LÆS OGSÅ: Real Madrid holder øje med United-stjerne

Skulle det vise sig, at Barcelona beslutter ikke at forlænge hans kontrakt, kan et skifte til den amerikanske klub naturligvis blive bragt på banen igen.

author avatar
Nicolai Busekist