Rygterne om, hvor Christian Eriksen spiller, når dette transfervindue lukker i ser ud til at fortsætte. Nu skriver det italienske medie Gazzetta dello Sport, at Christian Eriksen ikke forlader Serie A, men at han derimod skifter Inter ud med deres konkurrenter fra Roma.

LÆS OGSÅ: Nicolai Jørgensen om potentiel transfer: Handler ikke altid om, hvad man vil

Det italienske medie skriver, at de to italienske klubber arbejder på at blive enige om en byttehandel. Efter sigende skulle der være tale om en byttehandel, der skulle sende Christian Eriksen i retning af Rom, mens Roma-kaptajnen Edin Dzeko derimod skal en tur til Milano.

Mediet skriver også, at planen skulle være, at de to spillere skal bytte klub på lån resten af denne sæson. Handlen skulle dog afhænge af Inters ledelse med ejer Steven Zhang i spidsen, der i øjeblikket overvejer situationen, men endnu ikke har truffet en beslutning.

Angiveligt er Inter-træner Antonio Conte stor fan af denne byttehandel. Han vil nemlig rigtig gerne have Edin Dzeko til klubben, da han angiveligt har beundret Roma-kaptajnen i lang tid.

Handlen kan blive hjulpet godt på vej af, at begge spillere har et ønske om at forlade deres nuværende klubber. Eriksen vil videre, fordi han ikke får nok spilletid i Inter, mens Dzeko gerne vil vide, fordi han er blevet uvenner med Roma-træner Paulo Fonseca.

LÆS OGSÅ: Flere Bayern München-stjerner skrev historie i ny sejr

Hvis handlen skal blive en realitet, er den dog nødt til snart at falde på plads, da der bliver lukket for transfervinduet om en uge.