Erling Haaland er en af de mest eftertragtede spillere i hele verden – og han har efter sigende styr på sin fremtid.
Sidste år blev Erling Haaland hentet til Manchester City, hvor den norske stjerne har vist sig fra sin bedste side.
I denne sæson er det blevet til hele 31 mål og 3 oplæg i 28 kampe på tværs af alle turneringer. 25 af hans mål, er blevet scoret i 20 kampe i Premier League.
Derfor er han også en spiller, som de har et stort ønske om at holde fast i, i den engelske klub.
Nu viser det sig dog, at det kan blive svært for dem, for den 22-årige norske angriber har efter sigende allerede en aftale med en ny klub.
Det skriver mediet Fichajes.
Ifølge det spanske medie har han en aftale med Real Madrid om et skifte i 2024, hvorfor han potentielt kan forlade Etihad allerede næste år.
Intet er dog blevet bekræftet, men det har før været fremme, at han har en frikøbsklausul på 200 mio. euro, der bliver aktiveret næste år.