Angiveligt har fire forskellige europæiske topklubber ikke blot udvist interesse i, men også taget kontakt til Manchester City-stjerne Sergio Aguero. De er alle interesserede i at sikre sig hans underskrift i det kommende transfervindue.

LÆS OGSÅ: Video: Lenglet forlod Camp Nou i tårer efter Cádiz-opgør

Den argentinske stjerne står uden kontrakt til sommer, og forventes derfor at søge nye græsgange efter en fornem tid hos de firedobbelte Premier League-mestre.

I og med, at der efter sigende endnu ikke er taget hul på forhandlinger om en ny kontrakt med City, tyder det meget på, at Aguero kommer til at forlade klubben om et par måneder. I denne forbindelse har han flere gange været sat i forbindelse med et skifte til sin argentinske ungdomskub Independiente del Valle.

Imidlertid skriver The Mirror dog, at der er intet mindre end fire europæiske topklubber, der har vist interesse i og taget kontakt til den argentinske stjerne, hvoraf en af dem er FC Barcelona. De kommer dog til at få konkurrence fra både Paris Saint-Germain, Juventus og Inter Milan ifølge The Mirror, som også skriver, at den 32-årige i øjeblikket over sine muligheder.

Det britiske medie skriver også, at Aguero i sidste ende ønsker at vend tilbage til sit hjemland, men at han dog er sikker på, at han kan fortsætte med at spille og præstere på øverste niveau i Europa i yderligere et par år, inden han drager hjem til Argentina.

LÆS OGSÅ: Vil have kæmpe lønforhøjelse: Så meget vil Haaland kræve af sin næste klub

Aguero har på det seneste været ramt af både skader og coronavirus, hvilket naturligvis har været forstyrrende for, hvad der kan vise sig at være hans sidste sæson i Manchester City. Det har nemlig medført, at det ikke er blevet til mere end ni optrædener på tværs af alle turneringer i denne sæson.