FC København skulle angiveligt være blandt klubberne, der er med i kampen om at hente FC Barcelonas Alex Collado.

FC København har angiveligt overvejelser om at hente forstærkninger til truppen i FC Bacelona. Her har de nemlig rettet blikket mod den 22-årige Alex Collado.

LÆS OGSÅ: Officielt: Barca-truppen til Dynamo Kiev-opgør

Det skriver den catalanske klub Mundo Deportivo, der mener at vide, at den danske hovedstadsklub er en af de klubber, der har den 22-årige spanier på deres radar forud for de kommende transfervinduer.

FCK kan dog forvente at få konkurrence fra flere andre klubber, da Mundo Deportivo ligeledes skriver, at der er interesse fra klubber som Parma, Real Betis og Sheffield United. Fælles for alle disse klubber er, at de har planer om at forhøre sig om Collado.

Den 22-årige kantspiller har bestemt ikke haft det nemt i Barcelona, hvor han har kæmpet for en plads i førsteholdstruppen. Sådan er det dog ikke blevet, da han ikke har været på banen i La Liga i denne sæson, fordi han ikke er blevet registeret i truppen.

I alt står han kun noteret for at have været på banen i to La Liga for Barcelona. Den seneste af de to kampe var i januar sidste år, hvor han fik fem minutter på banen i en kamp mod Valencia, der endte med et 0-2-nederlag til Barcelona.

LÆS OGSÅ: Mason Mount får ny kontrakt: Så meget kommer han til at tjene

Den 22-årige Alex Collado har kontrakt med FC Barcelona frem til 2023, men det forventes, at den catalanske klub vil forsøge at sælge ham næste år. Muligvis kan et salg blive en realitet allerede til januar.