FC Barcelona er kommet på rette kurs efter årsskiftet, hvor man endnu har til gode at tabe en kamp i La Liga. Det har betydet, at man har halet ind på Atlético Madrid, mens man også er i pokalfinalen.

LÆS OGSÅ: Beckham er sikker: Overtale Messi og Ronaldo bliver ikke svært

Det kan ende med trofæer, men det kan også ende med nul – men Barca-manager Ronald Koeman skulle have modtaget en glædelig nyhed tidligere på dagen.

Laporta og Koeman skulle have været til møde sammen tidligere, hvor Laporta gjorde det klart, at han sætter sin lid til Koeman, hvorfor han gerne se, at han bliver som cheftræner i næste sæson.

Det erfarer TV3.

Koeman og Laporta var ikke de eneste, der var til stede, da også Mateu Alemany og Ramon Planes deltog i mødet. De slog fast, at Ronald Koeman kan fortsætte i Barcelona, hvorfor man angiveligt ikke fik snakket om en transferstrategi, da man udelukkende brugte mødet til at overgive Koeman den glædelige nyhed.

LÆS OGSÅ: Barcelona-legende sætter ord på Messi og Koeman

Koeman skulle dog have et ønske om indflydelse, når det kommer til indkøb af spillere. Det er som bekendt Laporta, der skal trykke på knappen, hvis der skal handles, men Koeman ønsker altså at være med, når der skal udvælges spillere, så Laporta ikke handler ene og alene.