Det er ikke just nogen velbevaret hemmelighed, at Jesse Lingard har været rygtet væk fra Manchester United. I løbet af den seneste måneds tid har han været sat i forbindelse med et større antal klubber. En stor del af disse er engelske klubber, men også andre europæiske klubber har udvist interesse for ham.

LÆS OGSÅ: Tidligere Manchester United-spiller: De Røde Djævle er løbet tør for held

I denne sæson er det ikke blevet til synderligt meget spilletid for Jesse Lingard i Manchester United. Det har ikke blot resulteret i, at spilleren selv har haft et ønske om at søge videre til en anden klub. Det har også resulteret i, at De Røde Djævle aktivt har forsøgt at finde en ny klub til Lingard i dette transfervindue.

Nu skriver Sky Sports, at Lingard er nået til enighed med sin næste klub. Mere specifikt er der han og De Røde Djævle nået til enighed med West Ham United om en lejeaftale. Aftalen kommer til at løbe frem til sommer, hvorfor Lingard kan se frem til at skulle tørne ud for West Ham det næste halve år.

LÆS OGSÅ: Tidligere Manchester United-angriber fraråder klubben at jagte toptransfermål

Den 28-årige har ifølge det engelske medie også haft andre muligheder, hvorfor han blandt andet har valgt The Hammers frem for klubber som Newcastle United og West Bromwich Albion.

author avatar
Nicolai Busekist