Lionel Messi står inden længe uden kontrakt, men han har endnu ikke meldt noget ud om sin fremtid.
I 2021 blev Lionel Messi hentet fra FC Barcelona til PSG. Her har han været siden, men til sommer kan det være slut.
Ifølge L’Equipe var hans far til møde med PSG-ledelsen onsdag, hvor de talte om en potentiel forlængelse.
Den argentinske stjerne har ikke accepteret et tilbud fra PSG, da den interne uro i klubben har medført, at han overvejer et skifte – og potentielt at vende retur til Barcelona.
Det franske medie skriver, at det dog er Inter Miami, der er favoritter til at hente ham, hvis han forlader PSG, da hans familie er vilde med tanken om at skulle bo i USA.
Tidligere har det været fremme, at hans nye kontrakt med PSG var så godt som færdig, og at der blot manglede en underskrift. Men på det seneste har tingene ændret sig.
L’Equipe skriver, at Messis ønske om at forlænge med PSG, er blevet mindre og mindre med tiden, og at han i stedet er begyndt at overveje andre muligheder, herunder at vende retur til Barcelona.