Manchester City siger farvel til Raheem Sterling, efter at være blevet enige med en køber.

Der har været stor tvivl om, hvorvidt Raheem Sterling vil forblive i Manchester City denne sommer.

LÆS OGSÅ: Barca øger bud på Lewandowski: Dette vil de betale

Han har nemlig et ønske om at få mere spilletid, hvilket har givet anledning til spekulationer om, at han vil væk fra klubben.

Og nu ser det ud til, at han får sit ønske opfyldt. Ifølge BBC Sport er Manchester City nemlig nået til enighed med Chelsea.

Prisen for Sterling vil lyde på i alt 50 mio. pund inklusive bonusser. Det forventes, at han snart vil blive præsenteret som Chelsea-spiller.

Mediet melder også, at Sterling vil skrive under på en femårig kontrakt med Chelsea, som også vil indeholde en option til forlængelse i yderligere et år.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil købe Kasper Dolberg

Sterling skulle være ivrig efter at skifte til Chelsea, hvor han øjner en god mulighed for at få mere spilletid, end han har fået i Manchester City.