Det er ikke nogen hemmelighed, at der er rift om Erling Haaland, men Manchester United siges nu at have en fordel i kampen.

De Røde Djævle mener, at de har en fordel, der kan sikre Erling Haaland til sommer. Det skyldes, at de i nærmeste fremtid kan præsentere Ralf Rangnick som ny træner i klubben.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona vil hente belgisk profil

Til trods for, at Haaland har en frikøbsklausul på 550 millioner kroner, der aktiveres til sommer, kræver hans agent, Mino Raiola, at der betales en stor sum oveni.

Derfor er der en forventning om, at et køb af Erling Haaland vil blive markant dyrere. Faktisk forventes det, at den samlede pris for købet af nordmanden vil beløbe sig til cirka 2,2 milliarder kroner.

Af denne grund er det langt fra alle klubber, der har råd til at være med i kampen om Haalands underskrift. En af de få klubber, der faktisk har råd til at deltage i kampen, er Manchester United.

Rangnick forventes at blive ansat som midlertidig træner, når der er kommet styr på de sidste papirer. Herefter vil han angiveligt indtage en rolle som konsulent for De Røde Djævle.

Det britiske medie The Mirror skriver, at det ikke er hans rolle som midlertidig træner, men derimod i sin rolle som konsulent, at Rangnick kan gøre gavn, da han kan udnytte sit forhold til Erling Haaland.

Årsagen til, at Manchester United ser dette som en fordel er, at det i sin tid var Rangnick, der fik overbevist Haaland om, at han burde acceptere et tilbud fra Red Bull Salzburg.

LÆS OGSÅ: Daniel Agger afslører: Det ødelagde mit skifte til Barcelona

Et år efter, at han ankom til Salzburg, blev han dog solgt videre til Borussia Dortmund. Og står det til ledelsen i Manchester United, bliver hans næste hjem altså Old Trafford.