Manchester United er ivrige efter at styrke deres defensiv. Det har fået dem til at se i retning af Barcelonas Ronald Araujo.

De Røde Djævle holder øje med Ronald Araujos kontraktsituation i FC Barcelona. Sådan skriver det spanske sportsmedie SPORT.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente 19-årigt Ligue 1-talent

Manchester United styrkede deres centrale forsvar med Raphael Varane i sommer. Alligevel er det ikke optimale defensive præstationer, der leveres. Derfor ønsker de at styrke deres defensiv yderligere.

Et køb i dette transfervindue virker usandsynligt, men De Røde Djævle vil angiveligt forsøge at styrke defensive i sommerens transfervindue. Og i denne forbindelse er Ronald Araujo med i overvejelserne.

Manchester United er desuden en af de klubber, der har kontaktet Araujos repræsentanter. De holder nøje øje med ham, da han har kontraktudløb om mindre end 18 måneder.

Manchester United er dog langt fra den eneste klub, der har vist interesse for Ronald Araujo. Derimod er han også på radaren i flere andre klubber i Premier League. Det inkluderer blandt andet Chelsea og Liverpool.

Ikke nok med det, så er der også forlydender om, at Barcelonas ærkerivaler, Real Madrid, holder et øje øje med ham. Dette skulle være sket i kølvandet på rygterne om, at Barcelona har indgået en forhåndsaftale med Real Madrids Isco.

Står det til Barcelona, skal han dog ingen steder. De ønsker derimod, at han bliver i klubben. Det skulle han også selv være indstillet på, men det kræver angiveligt, at den catalanske klub er villige til at give ham en lønforhøjelse.

Ronald Araujo mener nemlig, at han har fortjent en kontrakt, der afspejler den fortsat stigende værdi han har for klubben. Kan Barcelona ikke give ham en lønforhøjelse, er han ikke interesseret i at skrive under på en ny kontrakt.

LÆS OGSÅ: Salah nægter at reducere lønkrav: Så meget vil han have

Både Araujo og hans repræsentanter ser gerne, at forhandlingerne med Barcelona kan startes hurtigst muligt. Kan parterne ikke blive enige om økonomi, kan et sommersalg ikke udelukkes.