Mason Mount kan være på vej væk fra Chelsea, da han og klubben er langt fra enige om en ny kontrakt.

På det seneste har der været stor tvivl om, hvorvidt Mason Mount har en fremtid i Chelsea. Hans nuværende kontrakt løber nemlig til juni 2024, og han har endnu ikke skrevet under på en ny kontrakt.

Derfor begynder der efterhånden at være pres på Chelsea, der kan føle sig tvunget til at sælge ham til sommer, hvis ikke en ny kontrakt er indgået, inden da.

Ifølge Football Insider er forhandlingerne mellem Chelsea og Mount blevet sat på pause, da de langt fra er enige.

Det har medført, at flere andre klubber er begyndt at kigge i retning af Stamford Bridge, da Mount bliver anset som værende en af de mest eftertragtede spillere i Premier League.

Mediet skriver også, at Mount skulle nærme sig et skifte til Liverpool, som siges at være favoritter til at hente den 24-årige stjerne, hvis han forlader Chelsea til sommer.

Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi, der lyder på 75 millioner euro. Det svarer til godt og vel 560 millioner kroner.