El Chiringuito skriver, at der, mere end nogensinde, er en grund til, at Lionel Messi forbliver i FC Barcelona. Messis fremtid har ofte været oppe at vende, da man spekulerer i, om at han ender med at skifte væk fra Barcelona.

LÆS OGSÅ: Rakitic til Messi: “Jeg har vundet et trofæ, du aldrig får”

Det tyder dog på, at flere ting taler for, at han bliver i Barcelona, selvom han tidligere har udtalt, at han vil vente med at træffe beslutningen til sæsonen er forbi.

Lionel Messi skulle ønske at indgå i et vindende projekt, hvilket er en meget vigtig faktor. Og så er valget i klubben lige rundt om hjørnet, hvilket også kommer til at spille en massiv rolle i Messi fremtid.

Noget, der også taler for, at han bliver, er, at FC Barcelona har snakket om, at man vil hente forstærkninger til klubben, så man netop kan opbygge et vindende projekt – og de skulle sågar have kontaktet Sergio Agüero, hvilket kan være et plaster på såret for Suárez-exitet.

Lionel Messis kontrakt løber frem til juni, og han er allerede nu fri til at snakke med andre klubber. Manchester City og Paris Saint-Germain er blandt dem, han bliver kædet sammen med, men ingen af dem skulle have kontaktet ham.

LÆS OGSÅ: Barca-talent bliver belønnet: Forfremmes til førsteholdet

Den 33-åriges tid i Barcelona har været noget af det smukkest, man har oplevet i fodboldens verden, og det er meget tæt på, at historien får en bitter ende, hvilket utroligt mange mennesker ville blive kede af, skulle det ende med at ske.