Der er flere FC Barcelona-spillere, der er rygtet væk fra klubben i januars transfervindue. En af de spillere, der meget vel kan ende med at forlade Barcelona, er Samuel Umtiti. Nu skriver det spanske medie AS, at der er interesse fra Nice, der ønsker at hente forsvarsspilleren, men hans skadeshistorik skræmmer.

LÆS OGSÅ: Koeman afslører: “Jeg fortryder ikke, at vi lod Suarez smutte”

Umtiti var i en periode betragtet som en af de bedste spillere i verden, indtil talrige skader satte en stopper for dette. Han har især haft store problemer med det ene knæ, hvilket har sat ham langt tilbage. Derfor har det heller aldrig været muligt for ham at vende tilbage til sit tidligere niveau.

Af denne grund er FC Barcelona også klar til at lade ham forlade klubben i januar. Flere klubber har været nævnt som interesserede, og Nice er den seneste klub til at blive tilføjet til denne liste. De har nemlig brug for at få forstærket den bagerste kæde, og det er selvfølgelig her, at Umtiti kommer ind i billedet.

Ifølge AS er de dog endnu ikke helt overbevist, da den sportslige ledelse er bekymrede for hans fysik og skadeshistorik. Derfor kan en potentiel blive, at han hentes til Nice på en lejeaftale, der løber resten af sæsonen, hvortil der er tilføjet en købsoption.

LÆS OGSÅ: Kun to præsidentkandidater i FC Barcelona har underskrifter nok

Spørgsmålet er dog, om Umtiti selv er villig til at skifte FC Barcelona ud med en tilværelse i Nice. Han har tidligere gjort det meget klart, at han har ambitioner om at vende tilbage og erobre en stamplads i FC Barcelona. Derfor bliver det næppe let at overbevise ham.