Paris Saint-Germain er for tiden i kontakt med nuværende Manchester United-angriber Marcus Rashford om et potentielt sommerskifte.

Paris Saint-Germain ved, at der er en risiko for, at de mister Kylian Mbappé på en fri transfer til sommer. Derfor skal de finde en afløser for den franske stjerne.

LÆS OGSÅ: Massiv lønnedgang: Så meget går Traore ned i løn for Barca-skifte

I stedet for at vente til sommer, er de i fuld gang med at forberede sig på at miste Mbappé til sommer. Det har blandt andet fået dem til at se i retning af Manchester United.

Ifølge Sportsmole melder de franske journalister Hadrien Grenier og Abdellah Boulma, at PSG er i kontakt med Marcus Rashford, som de overvejer at hente til Paris forud for den næste sæson.

Den engelske angriber er trådt ind i de sidste 18 måneder af sin kontrakt med Old Trafford. Angiveligt er han ‘fristet’ af at spille under Mauricio Pochettino i Paris, hvis han skulle få muligheden for dette.

Rashford har på det seneste ikke være en del af startopstillingen under Ralf Rangnick i Manchester United, da den tyske træner mener, at hans niveau ganske enkelt ikke har været højt nok.

Han er dog blevet sendt på bane fra bænken ved flere lejligheder, og har i sine to sidste kampe i Premier League scoret mod Brentford og West Ham United.

LÆS OGSÅ: Medie: Premier League-klub forventer Eriksen-aftale denne weekend

Barcelona har angiveligt også vist interesse for den unge angriber, der har scoret 93 gange og leveret 57 assists i 288 kampe for De Røde Djævle, siden han fik sin debut for førsteholdet i 2015.