Premier League har fortsat en igangværende efterforskning af Manchester City for potentielle brud på Financial Fair Play-reglerne, skriver det britiske medie Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Upamecano: Derfor valgte jeg Bayern München

Manchester City har hidtil spillet en rigtig god sæson, og Pep Guardiolas tropper er randen til at vinde Premier League, ligesom de kan gå videre til Champions League-finalen. Derudover har de også allerede vundet Carabao Cup’en.

Nu stilles der spørgsmålstegn ved, om alt deres flotte arbejde i denne sæson kan skæmmes af beskyldninger om brud op reglerne om Financial Fair Play.

Beskyldningerne om, at de skulle have brudt reglerne på området har dog floreret i et stykke tid. Daily Mail har dog skrevet, at Premier League fortsat efterforsker sagen, hvorfor det endnu ikke kan udelukkes, at de har brudt reglerne.

Daily Mail skriver, at UEFA allerede har afsluttet deres efterforskning af Manchester City, ligesom de også har givet dem en straf, som senere blev markant reduceret. Men Premier Leagues egen efterforskning er tilsynelandende fortsat igangværende.

LÆS OGSÅ: Tuchel overgår Mourinho: Sætter ny Premier League-rekord

På nuværende tidspunkt vides der intet om, hvilket sanktioner, der kan blive givet, hvis Premier League beslutter sig for at dømme dem skyldige i brud på Financial Fair Play-reglerne. Først og fremmest må tiden dog vise, om de overhovedet bliver kendt skyldige.