Det står efterhånden klart, at Ousmane Dembélé ikke har nogen fremtid i Barcelona. Nu er det første bud på franskmanden tikket ind.

Chelsea er klar til at hente Ousmane Dembélé til England. Ifølge SPORT har den engelske klub afgivet et bud på 4 million euro.

LÆS OGSÅ: Tottenham tæt på køb af PL-winger: Conte er stor fan

Den engelske klub har dog ikke nogen interesse i at holde på ham i lang tid. Derimod vil de kun give ham en kontrakt for resten af denne sæson.

Det vides ikke, om det er noget, der er af interesse for Dembélé. Det kan dog potentielt komme på tale, da den unge kantspiller tidligere har spillet under Thomas Tuchel i Dortmund.

Mateu Alemany, der er fodbolddirektør i Barcelona, har allerede gjort det klart, at han ønsker at skille sig af med Dembélé. Han slog endda fast, at det skulle ske allerede i dette transfervindue.

Det kan dog vise sig at blive vanskeligt for den catalanske klub at nå i mål med dette, da han har kontrakt frem til sommer. Er han ikke selv interesseret i at forlade klubben før tid, er der ikke meget Barcelona kan gøre.

Ender de med at sælge Dembélé til Chelsea for blot 4 millioner euro, vil de have taget et massivt tab på franskmanden. Da han i sin tid blev hentet i Dortmund, betalte Barcelona nemlig intet mindre end 140 millioner euro for ham.

LÆS OGSÅ: Xavi vil hente disse to spillere i januar

Det udelukker dog ikke, at Barcelona potentielt kan være interesseret i at sende Ousmane Dembélé til Chelsea i dette transfervindue.