Christian Eriksen har slået fast, at han vil spille fodbold igen. Det kræver dog, at han kan finde sig en ny klub, hvilket han håber at kunne i dette transfervindue.

Den danske stjerne har ophævet sin kontrakt med Inter, og leder nu efter en ny klub. Dette har ført til, at der i de seneste uger har været mange rygter om hans fremtid.

LÆS OGSÅ: Xavi slår fast: Derfor vandt vi ikke

Nu skriver Todofichajes, at Christian Eriksen kan vende tilbage til Premier League. Og ikke nok med det, så kan han også gøre comeback i Tottenham, hvor han spillede fra 2013 til 2020.

På nuværende tidspunkt er han fri på markedet, da han – som sagt – har ophævet sin kontrakt med Inter. Årsagen til, at han har gjort det er, at han ikke kan spille professionel fodbold med en pacemaker, hvilket han fik indopereret efter sit hjertestop.

Eriksen havde angiveligt ønsket at fortsætte sin karriere i Inter, efter sit kollaps i Parken. Desværre får han ikke denne mulighed, da reglerne nu forbyder ham at spille professionel fodbold i Italien.

Det er dog ikke blot i London, at der er interesse for den 29-årige dansker. Efter sigende er der også interesse fra både Ajax og Monaco, der skulle stå klar til at give Christian Eriksen en kontrakt.

Tidligere har det været nævnt, at Christian Eriksen ønsker at vende tilbage til fodbold på topniveau. Derfor kan han potentielt være interesseret i at vende tilbage til Tottenham, hvor han har gode succes.

LÆS OGSÅ: Dortmund-direktør afviser Haaland-rygte: Det passer ikke

Den 29-årige danske stjerne håber, at han kan finde sig en ny klub i dette transfervindue. Det gør han, da han vil i gang med at finde fodbold igen, så han kan blive klar til at hjælpe det danske landshold ved VM i Qatar.