Mange spillere er over de seneste måneder blevet sat i forbindelse med et skifte til FC Barcelona. Et navn, der bliver ved med at dukke op, er Georgino Wijnaldum. Han er særligt blevet kædet sammen med Barca, efter Ronald Koeman er kommet til.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman kan mærke presset: “Vi må ikke tabe”

Nu skriver Sky Sports, at den hollandske midtbanespiller håber på at få et opkald fra FC Barcelona.

Hans nuværende kontrakt med Liverpool, udløber efter denne sæson, og han har endnu ikke forlænget med Premier League-klubben. Det er til trods for, at han er en yderst populær spiller hos Jürgen Klopp.

Rygterne om et skifte til Barcelona tog særligt fart, da Ronald Koeman overtog trænersædet i den catalanske klub. De to kender nemlig hinanden fra det hollandske landshold, hvor Koeman har været træner. Flere gange har han desuden udtalt sig positivt om midtbanespilleren.

Barca har dog hverken råd eller lyst til at hente hollænderen i dette transfervindue. Ligeledes er det heller ikke midtbanespillere, der står øverst på ønskelisten. Det er i højere grad en spidsangriber eller en central forsvarer, Koeman holder øje med.

LÆS OGSÅ: Koeman udtager 17-årigt talent til kampen mod Granada

Alligevel fortæller Sky Sports, at hollænderen håber på interesse og et transferfrit skifte til sommer. De skriver desuden, at han håber på at høre fra FC Barcelona, før han beslutter sig om situationen i Liverpool.

author avatar
Nicolai Busekist