Paris Saint-Germain kan blive tvunget til at finde sig en ny angriber til sommer, hvis Kylian Mbappé forlader klubben. I denne forbindelse har de udset sig Liverpool-angriber Mohamed Salah.

LÆS OGSÅ: Skuffet Paris Saint-Germain-stjerne: Vi var meget bedre end City

Mbappé har fortsat ikke underskrevet en forlængelse med de franske mestre. Sker dette ikke inden sommerens transfervindue, er der forventninger om, at han vil blive solgt. PSG ønsker nemlig at undgå, at han ender med at forlade klubben.

Real Madrid er fortsat sat i forbindelse med den franske stjerne, der kun har lidt over 12 måneder tilbage af sin kontrakt med Paris-klubben.

Ifølge det franske medie Le Parisien har PSG allerede lavet planer for, hvad de vil gøre, hvis den franske profil forlader klubben. Som angivet tidligere, har de i denne sammenhæng udset sig Liverpools Salah som en potentiel afløser.

Den egyptiske stjerne, der menes også at være på radaren i både Real Madrid og Barcelona, har for nylig afsløret, at Liverpool endnu ikke har henvendt sig til ham med henblik på at forlænge hans kontrakt.

LÆS OGSÅ: Avis: United vil bruge svimlende beløb på Harry Kane

Salah har vist en imponerende form for Liverpool i denne sæson, selvom holdet har kæmpet med at holde sit høje niveau. Det er nemlig blevet til 29 mål i 46 kampe på tværs af alle turneringer, hvoraf 20 af målene er scoret i 32 Premier League-kampe.