Ifølge mediet Telefoot har PSG prioriteret en kontraktforlængelse med Kylian Mbappé. De ønsker dog at være forberedt på enhver situation, hvorfor de undersøger mulighederne for at erstatte Mbappé med Messi.

LÆS OGSÅ: Godt nyt for Barca: Positiv skadesopdatering om Ansu Fati

Efter denne sæson har den franske stjerne kun et enkelt år tilbage sin kontrakt med den franske hovedstadsklub. På trods af dette, har de endnu ikke indgået en aftale om en kontraktforlængelse.

Ganske naturligt er det en situation, som rigtig mange topklubber i Europa holder øje med. En af de klubber, der blandt andet har et godt øje til Kylian Mbappé, er FC Barcelonas rivaler fra Real Madrid.

For kort tid siden blev det af flere medier rapporteret, at Kylian Mbappé skulle have meddelt Paris Saint-Germain, at han ikke vil forlænge. I samme ombæring skulle han have sagt, at han har planer om at skifte til den spanske hovedstadsklub.

Lionel Messi har været sat i forbindelse med PSG lige siden Neymar udtalte, at han mener, at Messi og han vil spille side om side næste år. Derudover har der også været rapporter om, at PSG angiveligt skulle have samlet likvider sammen til dette.

På det seneste har Messi dog spillet imponerende fodbold, og har tydeligt vist, at han stadig ønsker, at Barca får succes. Desuden rygtes det også, at Neymars kontraktforhandlinger i PSG er blevet sat på pause. Den brasilianske stjerne er nemlig blevet informeret om, at Messi potentielt kan ende med at blive i Barca. For at realisere sin drøm om, at de to skal spille side om side igen, kan han derfor være nødt til at vende retur til Barca.

LÆS OGSÅ: Har de givet op? Samtale mellem Gerard Piqué og Jordi Alba lækket

Paris-klubben holder dog også øje med flere andre spillere, hvilket blandt andet omfatter Mohammed Salah og Harry Kane. PSG’s nuværende træner, Mauricio Pochettino, skulle have et fremragende forhold til Kane. Det rygtes, at PSG’s sportsdirektør har bedt Pochettino om at overbevise Kane om et skifte til PSG.