Den nuværende Bayern München-stjerne David Alaba har endnu ikke fundet sin nye klub. Flere klubber har været nævnt som potentielle destinationer, hvilket bl.a. omfatter Real Madrid, Chelsea, Manchester United og Liverpool, da alle skulle være interesserede i at bringe den østrigske stjerne til klubben.

LÆS OGSÅ: Solskjær kan få ny chance for at bringe engelsk talent til Manchester United

Ifølge ESPN har Real Madrid nu lagt afstand til de øvrige klubber, da de er parat til at tilbyde David Alaba en ugentlig løn på hele 3,4 millioner kroner. Det er en løn, som Chelsea ikke kan hamle op med, hvorfor de er ude af kampen, ifølge ESPN.

Tidligere har Sky Sports ellers erfaret, at Chelsea er meget interesserede i at bringe østrigske Alaba til Stamford Bridge. Hvis man skal tro ESPN, ser det dog ikke ud til at blive aktuelt, da de ikke har plads i lønbudgettet til en løn af denne kaliber.

Ifølge spanske Marca er det bestemt også Real Madrid, der har været en af de største bejlere til at blive David Alabas nye klub. Tidligere har den spanske avis skrevet, at de to parter var langt inde i forhandlingerne, hvorfor det blot var de sidste detaljer, der skulle falde på plads.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester City har gjort plads til Lionel Messi i lønbudgettet

Det var dog en historie, der hurtigt blev afkræftet, men nu er der på ny rygter om, at Alaba til sommer vil skifte Tyskland ud med Spanien, hvor hans kontrakt med Bayern München udløber. En ting er dog sikkert, og det er, at han ikke bliver i den tyske storklub – det har han selv gjort meget klart.