Det er sjældent, at spillere skifter mellem Real Madrid og Barcelona. Alligevel er det netop, hvad Isco gerne vil.

Det er kun sket et fåtal af gange, at en Real Madrid-spiller har besluttet at fortsætte sin karriere hos Barcelona, efter hans kontrakt er udløbet.

LÆS OGSÅ: Nye rutiner: Xavi laver om på kampdagsrutiner i Barcelona

Hvis Isco får din vilje, er det dog netop, hvad der kan komme til at ske til sommer, hvor han har kontraktudløb.

Det spanske medie El Nacional skriver nemlig, at Isco har gjort det klart overfor sin agent, at han ønsker at skifte til Barcelona, når hans kontrakt med Real Madrid udløber.

Når hans kontrakt udløber til sommer, vil han have været i Real Madrid i otte år. På trods af dette, vil han dog ikke tøve med at skifte til Barcelona.

Angiveligt skulle det handle om, at han ønsker at tage hævn over Real Madrid, da han føler sig skidt behandlet og føler, at klubben har holdt ham ude i kulden.

El Nacional skriver desuden, at det faktum, at Barcelona har hentet Xavi ind som Barcelona-træner, kun har været med til at øge Iscos interesse for at iføre sig Barcelona-trøjen.

Til trods for, at det er et stort ønske for Isco, bliver det dog næppe til noget, da klubpræsidenterne Joan Laporta og Florentino Perez menes at have indgået en såkaldt fredspagt.

Det var denne aftale, der blandt andet medførte, at Real Madrid besluttede sig for ikke at forsøge at hente Ilaix Moriba, der endte med at skifte til RB Leipzig.

LÆS OGSÅ: Fanget på fersk gerning: Riqui Puig i modvind efter billede går viralt

Der er dog andre klubber, der har interesser for Isco, hvorfor han har flere muligheder. Blandt andet er han på radaren i Milan og flere andre Premier League-klubber.