Det lykkedes ikke for Real Madrid at hente Kylian Mbappé. Derfor er de nu gået på jagt efter et alternativ til den franske stjerne.

Efter Kylian Mbappé løftede sløret for, at han har skrevet under på en ny kontrakt med PSG, er det gået stærkt med rygter, der har Real Madrid i hovedrollen.

LÆS OGSÅ: Endnu en PL-klub melder sig ind i kampen om Gabriel Jesus

I lang tid så det nemlig ud til, at Mbappé var på vej til Santiago Bernabeu denne sommer. Sådan blev det dog ikke, og Los Blancos er derfor gået på jagt efter et alternativ.

Dette har medført, at de er begyndt at kigge i retning af Manchester City, hvor de skulle have et godt øje til engelske Raheem Sterling. Det skriver det britiske medie Daily Star.

Ikke nok med, at det britiske medie beretter om, at der er interesse fra Real Madrid, så skulle den spanske storklub angiveligt være klar til at byde på 50 millioner pund på Sterling.

Real Madrid er nemlig opsat på at hente offensive forstærkninger denne sommer. De havde til dette formål udset sig både Kylian Mbappé og Erling Haaland, men begge har valgt andre klubber.

LÆS OGSÅ: Efter Mbappé-fuser: Real Madrid kigger på Milan-stjerne

Dette har nu ført til, at den spanske klub har valgt at rette blikket mod Sterling, der har været rygtet væk fra City, da den engelske klub har skrevet kontrakt med norske Erling Haaland.