Chelsea-forsvarer Antonio Rüdiger forlader angiveligt Chelsea til sommer. Han er nemlig nået til enighed med en ny klub.
Den 29-årige tyske forsvarer står uden kontrakt til sommer. Her udløber hans nuværende kontrakt med Chelsea, og han har endnu ikke underskrevet en forlængelse med den engelske klub.
Nu lyder det, at han har besluttet at acceptere et tilbud fra en anden klub. Angiveligt skulle det være sanktioneren mod klubejer Roman Abramovich, der har resulteret i, at han har besluttet sig for at forlade klubben.
Ifølge italienske Gazzetta dello Sport er Rüdiger nemlig nået til enighed med Juventus om en fireårig kontrakt. Mediet melder ikke noget om, hvorvidt den italienske klub har opfyldt tyskernes økonomiske krav.
Under alle omstændigheder er der dog ikke meget, der tyder på, at Rüdiger fortsat vil være at finde på Stamford Bridge, når denne sæson er overstået.
Der er endnu intet officielt meldt ud fra hverken Juventus eller Antonio Rüdiger. Det vides derfor ikke, om der er hold i historien fra det italienske medie.
Det er dog værd at bemærke, at det i lang tid har set ud til, at den tyske forsvarer ville søge væk fra Chelsea. Hertil er Gazzetta dello Sport også kendt for at være et ganske troværdigt medie