Hollandske Memphis Depay var millimeter fra et skifte til FC Barcelonas i sommers. Til trods for, at skiftet ikke blev en realitet, sættes han fortsat i forbindelse med den catalanske klub. Hans nuværende kontrakt udløber til sommer, og det har fået Lyon til at sænke priskravet i det kommende transfervindue.

LÆS OGSÅ: Xavi: Jeg vil ikke vælge mellem dem

I sommers krævede den franske klub 25 millioner euro for den hollandske angriber. Det var denne pris, der medførte, at en handel ikke blev en realitet, selvom der var stor interesse fra FC Barcelona og Ronald Koeman. Handlen kan dog blive en realitet, da Lyon er villige til at sænke prisen.

Ifølge det spanske medie Mundo Deportivo er Lyon villige til at sænke priskravet til kun 5 millioner euro i det kommende transfervindue. Det skyldes, at de ikke ønsker at slippe ham gratis til sommer, hvor han kan skifte på en fri transfer. Af denne grund ønsker den franske klub at sælge ham til en stærkt reduceret pris til januar.

Med en pris på kun 5 millioner euro forventes det, at FC Barcelona seriøst vil overveje den hollandske angriber. Potentielt kan de ende med at sende en anden offensivspiller såsom Philippe Coutinho videre, hvorefter han kan erstattes med en billigere løsning i form af Memphis Depay.

LÆS OGSÅ: Messi holder kortene tæt: Har ikke snakket med nogen

Det er dog næppe kun FC Barcelona, der er glade for at høre, at Lyon er villige til at sælge Depay til nedsat pris. Blandt andet nævnes PSG også som interesseret i den hollandske spiller.

author avatar
Nicolai Busekist