Manchester City og Chelsea tørner lørdag aften sammen i Premier League, hvor der er FA Cup-semifinale på programmet. Det ser dog ikke ud til, at meget af optakten går til at snakke om selve kampen.

LÆS OGSÅ: Video: Holdkammerater hylder Messi

The Athletic, som normalt er troværdige, har delt en længere artikel, hvori man sætter fokus på, at Chelseas ejer, Roman Abramovich, har dømt om at hente Pep Guardiola i flere år.

Han skulle sågar have været besat af tanken om at hente ham til klubben, og at han skulle have forsøgt at hente ham til London-klubben hele seks gange.

Det skulle have fundet sted imellem 2010 og 2013, hvor Abramovich skulle have henvendt sig hele fem gange. De skulle ligeså have forsøgt at hente ham i 2016, hvor han som bekendt endte med at vælge Manchester City i stedet for Chelsea.

Ifølge The Athletic, så har Pep bevidst forsøgt at undgå Chelsea, da han ikke er fan af deres historie med hyppige udskiftninger i trænersædet.

Pep Guardiola har stået i spidsen for nogle af verdens største klubber, herunder FC Barcelona og Bayern München, hvor han opnåede stor succes. Han har dog for nylig skrevet under på en ny kontrakt i Manchester City frem til 2023.

LÆS OGSÅ: City-stjerne sikrede vanvittig kontrakt med atypisk strategi

Også i Manchester City har han som bekendt opnået succes, og i denne sæson har de spillet fremragende.