Sergi Robertos nuværende kontrakt udløber næste år, og han har besluttet sig for, hvad hans fremtid skal byde på.

Ifølge det spanske medie Diario UF har Sergi Roberto besluttet, at han ikke vil skrive under på en ny kontrakt med FC Barcelona. Angiveligt har det ikke været muligt for de to parter at nå til enighed om en ny kontrakt.

LÆS OGSÅ: Avis: Her vender Dembélé tilbage

Sergi Roberto fik sin debut for Barcelonas førstehold i 2011, og har været en fast del af truppen siden da. Han er en alsidig spiller, der både evner at spille på midtbanen og som højreback. Det har ført til, at han har haft 315 optrædener for den catalanske klub.

Nu ser det dog ud til, at hans tid på Camp Nou kan lakke mod enden. Roberto, der er en del af anførergruppen i Barcelona, er nemlig trådt ind i det sidste år af sin nuværende kontrakt med den catalanske storklub.

På trods af, at hans kontrakt med en spanske storklub snart udløber, er der endnu ikke blevet sat en underskrift på en ny kontrakt. Der har været forhandlinger i et stykke tid, men der er ikke sket nogen fremskridt på det seneste.

På lige fod med de andre klubkaptajner, Sergio Busquets, Gerard Piqué og Jordi Alba, har Barcelona været ivrig efter at få Roberto til at gå ned i løn. Hans kontraktsituation har dog gjort det vanskeligt at nå til enighed med ham.

Hvis Barcelona skulle reducere hans løn, ville de være nødt til at øge den variable del af hans løn. Det har angiveligt været et punkt, der har ført til stor diskussion og uenighed mellem parterne.

Derudover var FC Barcelona også kun villige til at give Sergi Roberto en kontrakt, der løber frem til 2024. Det har den 29-årige midtbanespiller ikke været tilfreds med, da han gerne vil have en længere kontrakt.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United overvejer fyring

I og med, at det ikke ser ud til, at de to parter når til enighed om en ny kontrakt, kan den 29-årige Roberto frit forhandle med andre klubber fra januar, hvorefter han kan skifte til en ny klub på en fri transfer til sommer.