I lang tid har der været tvivl om, hvad fremtiden kommer til at byde på for Sergio Busquets. Nu står det dog klart, hvad han skal.

Den 34-årige Sergio Busquets har kontrakt med FC Barcelona resten af denne sæson. Det betyder, at den erfarne midtbanespiller kan forlade klubben på en fri transfer til sommer.

LÆS OGSÅ: Mason Mount afviser tilbud fra Chelsea: Kræver enorm ugeløn

På det seneste har der dog været tvivl om, hvorvidt han kommer til at udnytte denne mulighed eller ej.

Det skyldes primært, at Xavi skulle have et ønske om at holde ham i klubben, hvorfor han har bedt Barcelona-ledelsen om at tilbyde ham en ny kontrakt.

Flere medier har dog rapporteret, at Busquets har valgt at afvise at forlænge sin kontrakt. Dette skulle skyldes, at han allerede har truffet en beslutning om at forlade den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Ny klub melder sig ind i kampen om Frenkie de Jong

Ifølge mediet COPE skyldes dette, at han har besluttet sig for at forlade Barcelona til fordel for et skifte til Inter Miami, der er den amerikanske MLS-klub, der er delvist ejet af David Beckham.