Sergio Ramos har været hovedperson i en lang række rygter over de seneste måneder. Han har været sat i forbindelse med en lang række klubber, hvilket omfatter både Manchester United og Bayern München. Sidstnævnte har dog afvist, at det er den tyske storklub, der bliver Ramos’ nye hjem. De Røde Djævle har intet meldt ud omkring spekulationerne.

LÆS OGSÅ: Fravalgt af Koeman: Nu vil han væk fra FC Barcelona til sommer

Det ændrer dog ikke på, at det tyder mere og mere på, at Sergio Ramos er færdig i Real Madrid til sommer. At han ovenikøbet har pådraget sig en knæskade, der sandsynligvis vil holde ham ude til juni, taler heller ikke just for, at han skulle ende med at forlænge sin kontrakt med den spanske storklub.

Det spanske medie Marca, der er kendt for at have tætte forbindelser og kilder i Real Madrid, har skrevet, at Sergio Ramos forlader Real Madrid til sommer. De skriver intet om, at han har en aftale med en ny klub, men de mener dog, at han ikke får forlænget sin kontrakt med Los Blancos.

LÆS OGSÅ: Kun én målmand har dårligere redningsprocent end De Gea

Real Madrid og Sergio Ramos har forhandlet om en ny kontrakt i længere tid, men de to parter har ikke kunne blive enige om den økonomiske del af aftalen. Efter sigende er det Ramos, der kræver en meget høj løn. Der har dog været rygter om, at PSG er villige til at tilbyde ham en høj løn, hvorfor Ramos sandsynligvis fortsat har forhåbninger om at sikre sig en kontrakt, der er økonomisk fordelagtig.