Romelu Lukaku har ikke en fremtid i Inter Milan, der har lejet ham i denne sæson. Chelsea, der ejer ham, ønsker dog heller ikke at give ham en chance.

Efter at være blevet hentet til Inter Milan i juli sidste år, har den 29-årige Romelu Lukaku haft svært ved at imponere på det niveau, der har været forventet af ham.

Af denne grund er det blevet besluttet, at de ikke vil købe ham permanent efter denne sæson. Derfor vil den belgiske angriber vende retur til Chelsea.

Ifølge Fichajes ønsker Chelsea dog ikke at holde fast i ham, hvorfor det forventes, at han enten vil blive solgt eller sendt ud på et nyt lejeophold.

Det spanske medie skriver også, at der er interesse for ham i Spanien, da Real Madrid skulle gøre sig tanker om at give ham en chance for at brillere i La Liga.

Hans kontrakt med Chelsea løber frem til juni 2026, og ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 55 mio. euro (410 mio. kr.).