Barcelona-spillerne Samuel Umtiti og Philippe Coutinho er angiveligt ikke villige til at ofre deres løn, for at sikre et skifte væk fra den catalanske klub.

De to spillere har kun spillet 13 kampe i La Liga tilsammen i denne sæson. Begge spillere rygtes væk fra den catalanske klub, men det kan blive vanskeligt for Barcelona at gøre dette til en realitet.

LÆS OGSÅ: Xavi har bedt tre spillere forlade Barcelona

Der har været rygter om, at Philippe Coutinho potentielt kan skifte tilbage til Premier League. Samuel Umtiti har derimod været rygtet til AC Milan, der ønsker at hente ham som afløser for den skadede Simon Kjær.

Barcelona er meget ivrige efter at skille sig af med begge spillere, men især Umtiti er de ivrige efter at tage afsked med. Faktisk har de forsøgt at ophæve hans kontrakt, der løber frem til sommeren 2023.

Ifølge det spanske medie Todofichajes kan de catalanske giganter få meget svært ved at skille sig af med Coutinho og Umtiti. Især da begge spillere angiveligt skulle have stillet sig tilfredse med mindre spilletid, hvis de kan bibeholde deres høje indtjening.

De er i øjeblikket nogle af de bedst betale spillere i hele den catalanske klub, hvor Coutinho får hele 163 millioner kroner om året og Umtiti sikrer sig 120 millioner kroner om året.

Derfor bliver det meget svært for Barcelona at sælge de to spillere, hvis de ikke vil gå ned i løn. Der er nemlig næppe nogen anden klub, der er klar til at matche den løn, de får i Barcelona.

LÆS OGSÅ: Manchester United-angriber nærmer sig La Liga-skifte: Én ting står i vejen

I alt har den brasilianske spiller scoret 25 mål i 106 kampe for klubben, mens Umtiti har været i aktion 133 gange for Barcelona, siden han blev hentet til Camp Nou tilbage i 2016.