Xavi overvejer at bruge Memphis Depay i en byttehandel. Den spanske træner er nemlig stadig ivrig efter at hente Alvaro Morata til Barcelona.

Memphis Depay blev hentet til Barcelona på en toårig aftale i sommer. Her blev han hentet på en fri transfer, da hans kontrakt med franske Lyon udløb.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub er ‘klart inde i kampen’ om Barca-stjerne

Den hollandske spiller har scoret otte mål i 26 kampe, siden han blev hentet til Camp Nou. Hans ophold i den catalanske klub kan dog ende med at blive korter end forventet. Xavi er nemlig i fuld gang med at bygge sin egen trup.

Xavi og co. har allerede hentet Ferran Torres i Manchester City, men er ikke færdige med at styrke angrebet. Derimod er de ivrige efter at hente endnu en spansk angriber i form af Alvaro Morata, der for tiden tørner ud for Juventus.

Ifølge det spanske medie SPORT vil Barcelona forsøge at kapitalisere på, at Juventus har brug for en ny angriber. Dette vil de gøre ved at inkludere Memphis Depay i en handel, der kan sende Morata til Barcelona.

Den Gamle Dame, der i skrivende stund indtager sjettepladsen i Serie A, har manglet effektivitet foran målet, siden Cristiano Ronaldo vendte tilbage til Manchester United i sommer.

Derudover forventes Federico Chiesa at være ude resten af sæsonen, efter at have pådraget sig en alvorlig skade i Juventus’ sejr over José Mourinhos AS Roma søndag.

Ifølge den italienske journalist Gianluca Di Marzio har Zenits iranske angriber Sardar Azmoun været betragtet som en ideel afløser for Chiesa, men presser Barcelona på for at hente Morata, er der brug for yderligere forstærkninger.

LÆS OGSÅ: Serie A-klub vil hente Manchester United-forsvarer

Der har desuden været rygtet om, at Memphis selv ønsker at forlade Barcelona. Han har nemlig ikke tiltro til, at han får spilletid under Xavi, når både Ferran Torres og Ansu Fati er klar til at spille. Derfor overvejer han at finde sig en ny klub.