Flere spanske medier skriver, at Andreas Christensen er blevet vraget til kampen mod Valladolid, hvor han ikke forventes at være i startopstillingen.

Andreas Christensen spillede en rigtig god kamp mod Real Sociedad i sidste weekend. Til trods for dette, vil han ikke være en del af startopstillingen i søndagens kamp mod Valladolid.

LÆS OGSÅ: Barca vil hente 30-årig Ligue 1-forsvarer for 22 millioner

Både SPORT, Marca og Mundo Deportivo skriver, at den danske forsvarer kommer til at starte på bænken, når Barcelona søndag aften skal spille mod Valladolid.

Grunden til dette er, at Barcelona har registreret Jules Koundé, og de spanske medier forventer derfor, at han bliver integreret i Xavis startopstilling søndag aften.

Spørgsmålet er dog, om Koundé skal spille hele kampen, eller om Xavi har i sinde at sende AC på banen i løbet af kampen.

LÆS OGSÅ: Liverpool vil hente Frenkie de Jong

Hvis ikke, så kan AC glæde sig over, at der skal spilles seks kampe i løbet af de næste 20 dage, hvorfor der er en god chance for at få spilletid.