Tidligt torsdag aften har den spanske avis Marca rapporteret, at Barcelonas kontraktforlængelse med Lionel Messi ser tæt på umulig ud.

LÆS OGSÅ: Officielt: Manchester United udlejer spiller til La Liga-klub

Nu skriver den catalanske avis Sport ligeledes, at forhandlingerne mellem Barcelona og verdensstjernen er brudt sammen. Derfor ser det ud til, at det bliver vanskeligt for den catalanske klub at forlænge med Messi.

Det er en sand bombe, der er blevet smidt, da det i lang tid har været rapporteret, at Messis far skulle mødes med Barcelona-ledelse i dag, hvor kontrakten skulle færdiggøres og effektueres.

Ifølge de to spanske medier skulle det være på netop dette møde, at forhandlingerne brød sammen. Ingen af de to medier nævner noget om, hvad der har fået forhandlingerne til at bryde sammen.

Dagens møde skulle angiveligt være overstået, og der skulle her være opstået en konflikt mellem de to parter. Som angivet herover, er det endnu ikke klart, hvad årsagen er, men efter sigende skulle Messis kontraktforlængelse hænge i en meget tynd tråd.

LÆS OGSÅ: Avis: Pogbas fremtid er afgjort

Sport skriver dog, at det ikke betyder, at forhandlingerne er helt afsluttet. Kilder i den catalanske klub skriver dog, at der er sket betydeligt tilbageskridt. Det skriver FCBarcelona.dk.