Ifølge flere engelske medier, har Manchester United besluttet at forlænge kontrakten med den 28-årige Jesse Lingard.

LÆS OGSÅ: Gary Neville melder ud: United vinder ikke titlen uden denne signing

Han stod egentlig til at kunne forhandle med andre klubber fra i dag, men det har Manchester United nu lavet om på. Det vil sige, at det ikke blev et skifte på fri transfer for Lingaard. Det er dog ikke udelukket, at han kan blive lejet ud.

De Røde Djævle har besluttet at aktivere en option i midtbanespillerens kontrakt. Denne option forlænger hans nuværende kontrakt med yderligere et år. Det skriver både Manchester Evening News og Independent.

Det er ensbetydende med, at den 28-årige Jesse Lingard har sikret sig et år mere hos De Røde Djævle. Derfor strækker hans kontrakt sig nu frem til 2022. Nu er spørgsmålet blot, hvad de kommende år i Manchester United kommer til at byde på for Lingard.

LÆS OGSÅ: Medie: FC Barcelona bekræfter aftale med spiller i næste uge

Indtil videre står den 28-årige englænder noteret for 209 kampe for De Røde Djævle. I disse kampe har han bidraget med 33 mål, og har leveret 20 oplæg. På det seneste er det dog hverken blevet til specielt meget spilletid eller synderligt mange mål for Lingard.

author avatar
Nicolai Busekist