Efter at have haft en sæson, der ikke var helt, som han havde ønsket, at den ville være, ønsker norske Martin Ødegaard at skifte væk fra Real Madrid.
LÆS OGSÅ: Coronapandemien kan få konsekvenser: Danmark kan miste sit EM-værtsskab
Efter at have haft en glimrende sæson for Real Sociedad i fjor, er den 22-årige nordmand blevet kaldt tilbage til Real Madrid i sommer, hvor han var udset en rolle på holdet. Det er dog ikke gået, som han havde håbet på, at det ville, og nu kan han være på vej væk fra klubben igen.
Flere spanske medier, herunder både AS og Marca, skriver tirsdag aften, at Martin Ødegaard har et ønske om at komme væk fra Real Madrid – og meget gerne allerede i dette transfervindue. AS skriver desuden, at han i første omgang ønsker at lade sig udleje.
Dette skal angiveligt også være årsagen til, at Martin Ødegaard ikke er en del af truppen, der tager imod Alcoyano tirsdag. Han har ellers trænet med, som normalt, skriver flere spanske medier.
Marca skriver, at det i høj grad er en retur til spanske Real Sociedad, der er på tale, og at der allerede nu skulle være gang i forhandlingerne mellem de to La Liga-klubber. Det var også her, at han spillede i sidste sæson, hvilket han havde rigtig godt succes med.
LÆS OGSÅ: Forhandlinger er i gang: Manchester United har budt på Christian Eriksen
I denne sæson er det ikke blevet til mere end ni kampe for Real Madrid, hvorfor nordmandens spilletid har været begrænset.