Barca jagter tilsyneladene Joao Cancelo.

Står det til den spanske avis ‘Sport’, så skulle Barcelona angiveligt være meget interesseret i at hente den portugisiske stjernespiller til klubben.

Joao Cancelo, der i skrivende stund er udlejet fra Manchester City til Bayern München skulle eftersigende være kommet i Barcas søgelys.

For selvom han har optrådt for begge klubber i denne sæson, så skal man måske tørne ud for en helt tredje klub, når der til sommer tages hul på endnu en sæson.

Den spanske storklub jagter nemlig den alsidige back, der i hvert fald ikke ser ud til at have en fremtid i City, så længe Pep Guardiola er i spidsen for klubben.

Men det er heller ikke fordi han er væltet i spilletid, siden han byttede Manchester City ud med den med tyske mesterklub Bayern München.

Og det skulle angiveligt også være derfor, at han er begyndt og vise lidt tegn på utilfredshed, hvorfor ‘Sport’ løfter sløret for, at Barcelona måske kan være hans næste destination.

Det helt store spørgsmål er dog hvorvidt Barca økonomisk kan finde en løsning.

For Bayern har en købsoption i lejeaftalen med Manchester City på 70 millioner euro, hvilket svarer til cirka 520 millioner kroner, og derfor kan det meget vel være en lejeaftale, hvis Barca skal formå at hente den offensive back, som stadig har kontrakt med City indtil 2027.

author avatar
Emil Martesen