Barcelona-profilen Memphis Depay er åben for at forlade Camp Nou til sommer. Han stiller dog et krav til den spanske storklub.

Memphis Depays fremtid i Barcelona er meget usikker. Den spanske storklub har i januar hentet offensive forstærkninger i form af Pierre-Emerick Aubameyang, Adama Traore og Ferran Torres.

LÆS OGSÅ: Leder efter Alba-afløser: Barcelona har 3 spillere på radaren

Det har medført, at der nu er spekulationer om, at den hollandske angriber ønsker at forlade Barcelona til sommer.

Beslutter han sig for dette, ser det ud til, at et skifte til Italien kan blive en realitet. Der er nemlig flere Serie A-klubber, der viser interesse for Memphis Depay.

Den tidligere Manchester United-angriber er nemlig havnet på radaren i både Inter Milan, AC Milan og Juventus. Desuden skulle han selv være åben for at tage afsked med den catalanske storklub efter blot et enkelt år.

Inden han siger farvel, vil han dog gøre et sidste forsøg på at vende tingen til sin fordel. Hvis det ikke ændrer sig inden sommer, vil han angiveligt foretrække at finde sig en ny klub. Det skriver SPORT.

LÆS OGSÅ: Avis: PL-klub har en fordel i Haaland-kampen

Avisen skriver også, at hvis han forlader Barcelona, håber han på, at det kan ske på en fri transfer. Det skyldes, at han ankom på en fri transfer og acceptere en stor lønnedgang, for at gøre skiftet muligt.