Memphis Depay har seks måneder tilbage af sin kontrakt med FC Barcelona, men rygtes væk i dette transfervindue.
I lang tid har der været tvivl om Memphis Depays fremtid. Han har kontraktudløb til sommer, og intet tyder på, at han får en ny kontrakt af FC Barcelona.
LÆS OGSÅ: Laporta er ikke i tvivl: Han skal afløse Busquets
Det har medført, at han er blevet kædet sammen med forskellige klubber. Blandt andet rygtes han til Premier League, hvor Newcastle og Manchester United har været nævnt som destinationer.
Efter Chelsea har hentet Joao Felix, har Atletico Madrid også rettet blikket mod Depay. Den spanske klub siges at være favoritter til at hente ham.
Ifølge SPORT har Memphis Depay ikke kun mulighed for at skifte til Atletico Madrid, da han også har et ’tilbud på bordet’ fra Newcastle.
Atletico Madrid menes at være favoritter til at hente hollænderen, men ifølge SPORT kan han ende med at gå til ‘højeste bud’.
LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United overvejer at sælge stjerne
Hvis det viser sig, at han går efter det økonomisk bedste tilbud, vil det næppe være Atletico Madrid, der bliver hans destination. Derimod er det mere sandsynligt, at det bliver Newcastle.