Memphis Depay har igen hintet, at han er på vej væk fra sin nuværende klub, Olympique Lyon. Denne gang har han endda gjort det på knap så kryptisk vis. Derimod har han gjort det på meget tydelig vis på sin egen Twitter-profil.
LÆS OGSÅ: Officiel dato for præsidentvalget i FC Barcelona offentliggjort
På hans Twitter har han nemlig skrevet følgende: “I vil alle værdsætte mig, når jeg er væk. Nyd søndagen.”
Y’all will appreciate me when im gone. Enjoy the Sunday. ?
— Memphis Depay (@Memphis) November 29, 2020
Opslaget på hans Twitter-profil kommer efter, at han blev skiftet ud i Lyons 3-0-sejr over Reims. Han blev skiftet ud i det 71. minut, hvor han blev erstattet af Mathis Ryan Cherki. Noget han tydeligvis ikke var tilfreds med.
I sommers var han tæt på at skifte franske Lyon ud med spanske Barcelona. Det var dog en handel, der aldrig blev til noget, fordi FC Barcelona angiveligt ikke kunne finde de midler, der skulle til, for at realisere handlen.
Han ligner en spiller, der vil passe godt ind i Barcelona, da han har et godt forhold til Ronald Koeman fra hans tid som hollandsk landstræner. Desuden har Ansu Fatis skade medført, at forstærkninger i angrebet sandsynligvis ville være velset i den catalanske klub.
Dog er det fortsat ikke sikkert, at FC Barcelona kan finde de midler, der er krævet, for at få handlen til at ske. Det har dog længe været nævnt, at en måde, hvorpå pengene kan skaffes, er ved at sælge danske Martin Braithwaite.
LÆS OGSÅ: Koeman kan være tvunget til at trække på B-holdet
Her er man dog nødt til at tage højde for, at Braithwaite er begyndt at vise bedre takter, og har scoret tre mål i de seneste to kampe. Derfor kan han måske have overbevist Koeman om at give ham mere spilletid.