Lionel Messi er selv blandt favoritterne til at vinde Ballon d’Or 2021. Nu afslører han, hvem han vil stemme på

Lionel Messi har indrømmet, at han har planer om at stemme på sine holdkammerater fra Paris Saint-Germain, Kylian Mbappé og Neymar, ved den kommende 2021 Ballon d’Or-afstemning.

LÆS OGSÅ: Koeman vil styrke midtbanen: Vil have en af disse fire spillere

Argentineren er selv blandt favoritterne til at vinde prisen, hvilket ville være hans syvende titel. Han får dog intens konkurrence fra profiler som Bayern Münchens Robert Lewandowski og Chelseas Jorginho.

Lewandowski opfordrede for nylig vælgerne til at lade politikken ligge derhjemme, når de stemmer på vinderen af Ballon d’Or. Det har Messi dog ikke planer om at efterkomme, da han overfor L’Equipe tilstod, at han vil støtte sine holdkammerater.

“Naturligvis har jeg to spillere på mit hold, som jeg vil stemme på: Neymar og Kylian,” afslørede han.

Imidlertid gav han også Lewandowski rosende ord med på vejen for hans indsats i de sidste to år. Derudover indrømmede han, at polakken er blandt favoritterne til at stoppe ham i at vinde sin syvende Ballon d’Or.

“Der er spillere, der individuelt har haft en fantastisk såsom, såsom Robert Lewandowski. (Karim, red.) Benzema har også haft et godt år,” sagde Messi.

“Det er svært at sige (hvem der vinder, red.), da det, man opnår som hold betyder meget i Ballon d’Or. Det plejede at være årets bedste spiller, der vandt prisen, men nu er det ham, der har vundet fleste titler. At opnå ting har stor betydning i denne pris.”

Messis 2020/21-sæsonen bød ikke just på en overflod af sølvtøj. Sammen med Barcelona vandt han Copa del Rey, mens det endelig lykkedes at vinde Copa America med det argentinske landshold.

LÆS OGSÅ: Her er de nominerede til Ballon d’Or 2021

Til trods for, at der er flere af kandidaterne, der har vundet betydeligt mere end Messi, er han alligevel en af favoritterne til at vinde årets pris. Han var fremragende individuelt for Barcelona, hvor han sluttede sæsonen med 38 mål og 14 oplæg i 47 kampe.