Lionel Messi har givet et langt interview til tv-kanalen La Sexta. Her kommer han blandt andet ind på sin nuværende situation, og gjorde det klart, at han ikke har i sinde at beslutte sig om, hvad hans fremtid skal byde på, før denne sæson er overstået.

LÆS OGSÅ: Pique afslører: Så mange år håber han at fortsætte med at spille

“Jeg ved ikke om jeg rejser eller ej, men hvis jeg rejser, vil jeg gerne gøre det på den bedst mulige måde. Hvis jeg rejser, vil jeg gerne vende tilbage for at bo i byen og arbejde for klubben. Barcelona er meget større end enhver spiller. Jeg håber den nye præsident gøre tingene godt,” udtalte Messi til La Sexta.

Dernæst understregede han, at han ikke har nogen intentioner om at tage en beslutning om hans fremtid, før sæsonen er slut.

“Jeg tager ikke en beslutning nu og venter til sæsonen er slut. Jeg koncentrerer mig om det der sker nu og om at vinde titler. Det handler ikke om hvordan sæsonen slutter, for det ville ikke være godt hvis jeg sagde hvad jeg vil gøre, men jeg ved det heller ikke,” sagde han også i sit interview.

Derudover kommer han også nærmere ind på, at han godt er klar over, at der er mange, der gerne ser, at han bliver i klubben. Omvendt ved han også godt, at det ikke er alle, der fortsat ønsker ham i klubben.

LÆS OGSÅ: Messis transfersituation afsløret: Det gør han i januar

“Jeg ved at der er mange mennesker der ønsker at jeg bliver i klubben, men der er også en del der ikke ser sådan på det, efter det der skete,” udtalte han til La Sexta.