Barcelona kan ganske vist se frem til at spare Lionel Messis høje løn i den kommende sæson. Alligevel gør det økonomisk ondt på FC Barcelona, at de har været nødt til at sige farvel til den argentinske stjerne.
LÆS OGSÅ: Lige nu: Messis far bekræfter
Faktisk estimerer Brand Finance, at FC Barcelona, at de mister hele 11% af deres indtægter som følge af Lionel Messis afsked med klubben.
Den 34-årige stjerne tog afsked med den catalanske klub på et pressemøde søndag. Få dage senere ser det ud til, at han kun er ganske få timer fra at skrive kontrakt med Paris Saint-Germain.
Brand Finance estimerer, at Lionel Messis exit kan ende med at koste Barcelona hele 116 millioner pund. Det er svarende til lidt over en milliard danske kroner.
Dette beløb udgøres af, at Brand Finance forventer, at den catalanske klub kan se frem til en nedgang i kommercielle indtægter (sponsorater mv.) på 65 millioner pund (571 millioner kroner), at indtægterne på kampdage vil falde med 14,5 millioner pund (127 millioner kroner), og at indtægterne fra salg af trøjer og merchandise vil falde med 36,5 millioner pund (320 millioner kroner).
FC Barcelonas nuværende brandværdi estimeres til cirka 1,1 milliarder pund (9,6 milliarder kroner), men det forventes at blive nedjusteret med mere end en tiendedel, efter Messis exit.
Som følge af dette forventes Barcelona at falde ned på tredjepladsen over verdens mest værdifulde sportsklubber, da de vil blive placeret under Manchester United og La Liga-rivalerne fra Real Madrid.
LÆS OGSÅ: Pogba med stort hint om sin fremtid
Messi er en verdenskendt stjerne, og har mere end 240 millioner følgere på Instagram, hvilket er mere end det dobbelte af FC Barcelonas officielt konto, der har 99,5 millioner.