Lionel Messi har været i FC Barcelona i hele sin karriere. I løbet af de mange år i den catalanske klub har han set mange spillere og trænere komme og gå. Nu fortæller en tidligere assistent, at presset er for højt for nogen.

LÆS OGSÅ: Tingene ser anderledes ud for Braithwaite

For mange spillere er det ganske enkelt for stressende at spille på samme hold som Lionel Messi, som følge af den argentinske stjernes høje ambitioner, fortæller tidligere assistent Juan Carlos Unzue.

Unzue har arbejdet side om side med Lionel Messi i tre år, da han agerede som assistenttræner for Luis Enrique. Han har derfor været vidne til, hvordan den argentinske stjerne simpelthen har været for stor en mundfuld for flere af sine holdkammerater.

“Hvad der holder Messi kørende, er hans ambition, og det fører øjeblikke med stress med sig,” fortæller han til Marca.

“Han kræver, at han fortsætter med at være den bedste, og som en konsekvens af dette, vil han også altid kræve det maksimale af dem omkring ham.”

LÆS OGSÅ: Laporta vil erstatte disse to spillere med Erling Haaland

“Det betyder ikke noget, om det er holdkammerater, træneren, fysioterapeuten eller hvem det er. Det kan virke stressende for nogle af hans kolleger, som ikke er i stand til at modstå det.”