Cristiano Ronaldo og Lionel Messi konkurrerer på rigtig mange parametre. Blandt andet ligger de rigtig tæt, når det kommer til antal scorede frisparksmål.

LÆS OGSÅ: Depay skifter til Barcelona

I Argentinas opgør mod Chile i Copa America scorede Lionel Messi et frisparksmål, der sikrede, at kampen endte 1-1. Det var den 33-årige argentiners 57. frisparksmål i løbet af hans karriere.

Det betyder, at han nu har overhalet Cristiano Ronaldo i forhold til antal scorede frisparksmål. Den portugisiske stjerne har nemlig scoret 56 mål i sin karriere, hvorfor de ligger meget tæt.

50 af de 57 mål, som den argentinske stjerne har scoret i løbet af sin karriere, er blevet scoret for Barcelona, men de sidste syv af dem er blevet scoret iført en Argentina-trøje.

I og med, at han har scoret endnu et mål på frispark, nærmer han sig også Diego Maradonas karriererekord, der lyder på hele 62 mål på frispark.

LÆS OGSÅ: Pedri udtaler sig efter EM-debut

Helt i front på listen over de spillere, der har scoret flest mål på frispark, finder man den brasilianske tidligere fodboldspiller Juninho Pernambucano. I løbet af hans karriere nåede han at score hele 77 frisparksmål.