Lionel Messi var i den grad mødt op til kampen, da Barcelona tørnede sammen med Athletic Bilbao i La Liga. Han gik forrest med flere af sine kendte soloture, et frisparksmål og et hav af gode afleveringer.

LÆS OGSÅ: Mauricio Pochettino afslører: “Vi var tæt på at indgå en lejeaftale med Messi”

Han scorede, som nævnt ovenfor, et frisparksmål, hvilket var Messis mål nummer 650 i Barcelona-trøjen.

Han spillede samtidig sin kamp nummer 75 for FC Barcelona, og han bibeholder derfor sit stærke snit. Lionel Messis frisparksmål var såmænd frisparksmål nummer 49 i Barcelona-trøjen, da han han placerede bolden helt ude i krogen, hvilket efterlod Bilbao-keeperen chanceløs.

Lionel Messi har dermed scoret 12 mål i La Liga. Han er dermed stadig med i løbet om at blive La Ligas topscorer, men det kræver, at han overgår sin tidligere holdkammerat og meget gode ven, Luis Suárez, som i den grad scorer mål på samlebånd i Atlético Madrid.

Lionel Messis mål var også med til at sikre, at Barcelona hev en sejr hjem, hvilket betød, at de overtog andenpladsen. Det kom efter, at Real Madrid led et nederlag til Levante.

LÆS OGSÅ: Veron: Messi kan blive lokket til Serie A-klub af tidligere holdkammerat

Barcelona-kaptajnen scorede også på frispark mod Granada, hvilket betyder, at han har scoret to mål på frispark i det nye år. Granada er såmænd også Barcelonas kommende modstander, da de to mandskaber skal mødes i pokalen.