Lionel Messi og Ronaldinho endte med at blive meget tætte, da førstnævnte begyndte at spille sig ind på førsteholdet. Det var Ronaldinho, der endte med at tage en ung Lionel Messi under vingerne, hvilket var med til at give ham den drømmestart, han havde håbet på.

LÆS OGSÅ: Braithwaite bliver svinet: Han lignede mere en radiobil

Det gjorde derfor meget ondt på Lionel Messi, da han fandt ud af, at Ronaldinho havde mistet sin mor.

Hun havde kæmpet mod kræften i flere år, og hun var stærk nok til, at hun vandt kampen. Det var derfor forfærdeligt at høre, at hun blev hastet til et hospital i Porto Alegre, hvor hun har været indlagt med coronavirus.

Søndag kom det frem, at hun havde mistet livet i en alder af 71 år. Det ramte Messi, som valgte at sende en varm hilsen til sin kammerat.

“Ronnie, jeg har ingen ord. Jeg kan ikke tro det. Jeg sender en masse styrke og et kram til dig og din familie. Jeg er virkelig ked af dit tab. Må hun hvile i fred,” lød beskeden fra Messi.

LÆS OGSÅ: Martin Braithwaite bliver slagtet: “Han sov i alle situationer”

Lionel Messi er ikke den eneste, der har sendt en besked til Ronaldinho, for at vise sin støtte. Det samme gælder mange af de klubber, som Ronaldinho har spillet for gennem sin karriere.