Lionel Messi vender ikke retur til FC Barcelona til sommer. Det lyder, at et sådant skifte vil være ‘umuligt’.

Der er ikke nogen chance for, at Lionel Messi vender retur til FC Barcelona til sommer. Ifølge SPORT-journalist Alfredo Martinez er det ‘umuligt’, at det kommer til at ske.

LÆS OGSÅ: Barcelona har givet ultimatum til Raphinha-lejr

Den respekterede journalist melder også, at den 35-årige argentiner er tæt på at skrive under på en ny kontrakt med PSG, hvilket hele tiden har været hans plan.

Efter sigende har han allerede indgået en mundtlig aftale med den franske klub om, at han vil sætte sin underskrift på en kontrakt, der holder ham i Ligue 1-klubben i enten et eller to år mere.

Der har i lang tid været rygter om, at han kunne vende retur til Barcelona, ligesom det også har været på tale, at både Inter Miami og Al Hilal skulle være klar med enorme kontrakter.

LÆS OGSÅ: Liverpool vil sælge Salah: Her er prisen

Ifølge Alfredo Martinez er der dog ikke hold i dette, da Messi ikke har fået et konkret tilbud fra nogen af de tre klubber. Barcelona har end ikke forsøgt at etablere en dialog med en retur, lyder det også.