Der er næppe nogen, der betvivler det faktum, at Lionel Messi er en værdifuld spiller. På det seneste er hans transferværdi dog faldet drastisk.

LÆS OGSÅ: Avis: Manchester City tror, at de kan overtale Messi

Ifølge Transfermarkt er hans transferværdi faldet til under 100 millioner euro (svarende til omtrent 743 millioner kroner) for første gang i et årti.

Efter hjemmesidens seneste værdisætning af den argentinske stjerne, er hans transferværdi faldet med intet mindre end 20 millioner euro (ca. 148 millioner kroner). Ifølge Transfermarkt er han nu værdisat til 80 millioner euro (ca. 594 millioner kroner).

I en alder af 33 år er han dog fortsat finde i toppen af listen over værdifulde La Liga-spillere. Her indtager han nemlig fjerdepladsen, da han kun er overgået af Joao Felix, Jan Oblak og Barca-talentet Ansu Fati.

Tobias Blaseio, der har ansvar for Spanien hos Transfermarkt, har givet en forklaring på, hvad der har resulteret i, at hans værdisætning er faldet.

“Messi er langsomt på vej mod de sidste år af hans karriere, og Barcelona går gennem en institutionel krise,” lød det fra Tobias Blaseio, der fulgte op med:

“Efter næsten 10 år med en værdisætning på over 100 millioner euro, har hans værdi nu taget et fald med 20 millioner euro.”

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil finansiere Mbappé-indkøb via trøjesalg

Ifølge Transfermarkt er den mest værdifulde spiller den franske stjerneangriber Kylian Mbappé, som de har værdisat til 180 millioner euro.